Helt fra jeg var ung, har jeg interesseret mig for hvorfor vi er her, og om der var en mening med det hele.

Jeg begyndte at interessere mig for den indre rejse, på et mere dedikeret niveau, da jeg var 16-17 år, hvor jeg begyndte at meditere dagligt.

Herefter startede en vandring i livet med selvudvikling, healingskurser og den åndelige eller spirituelle verden og med clairvoyance.

​

Da jeg var yngre vidste jeg ikke at jeg var clairvoyant, vidste ikke hvorfor jeg kunne føle og se forskellige ting. Med tiden fandt jeg ud af at det var mine omgivelsers tilstande jeg samlede op. Senere fandt jeg ud af at jeg både kan sanse, fornemme og se ind i andre mennesker.

​

Jeg har selv haft mine kampe og kriser jeg har måttet gennemgå, indtil jeg forstod at det var en del af en modningsproces og var med til at forme mig til de redskaber jeg var ved at åbne op for.

​

Men det var dog først en dag, hvor jeg virkeligt dybfølt besluttede at jeg ville sætte mig helt fri, at der virkelig skete noget. En dag, efter lang tids intensivt dybt indre arbejde, oplevede jeg pludselig en åbning, der kun kan beskrives som en indre eksplosion. Jeg så bogstaveligt talt alle min bindinger til fortiden, det jeg endnu ikke havde sluppet, sprang som snore eller lænker, og jeg sad blot tilbage med en dyb følelse af frihed og glæde over blot at være tilstede her og nu uden nogen yderligere behov eller ønsker. Følelsen kan ikke beskrives som andet end væren og kan kun tilnærmelsesvist sammenlignes med det at være forelsket, blot ikke i nogen eller noget, men alt på en gang.

Herefter begyndte det at gå stærkt og en klarhed åbnede sig i mig. Den tidligere forvirring, tvivl og bekymring blev erstattet af en vished om, hvad der er rigtigt for mig, og hvad der ikke er. 

Der er intet uden for dig selv, der kan gøre dig lykkelig.

Der er intet at leve op til, intet at præstere.

Alt, er præcist som det skal være, lige der, hvor vi er.

​