Hvorfra? Kan du genkende dette?
Mange mennesker går gennem livet med en følelse af aldrig rigtigt at føle sig tilpas. At have en følelse af at være anderledes, føle sig utilstrækkelig eller ensom, ikke være god nok, føle sig udenfor, eller ikke føle sig accepteret, eller respekteret.
Måske føler du at dit liv har været en kamp på præstation, hvor du hele tiden har en fornemmelse af nervøsitet over at skulle præstere? Eller måske oplever du at du nemt kommer til at føle dig stresset? Måske går du rundt med en følelse af at rumme en vrede eller irritation, uden rigtigt at vide hvorfor, eller har en tomhedsfølelse, som en fornemmelse af at der mangler noget i dit liv. Du ved blot ikke rigtigt, hvad det er.
Du har en fornemmelse af at dette her ikke er dig. Der må være noget andet. Som om, du ikke rigtigt er hjemme. Det er som om du går gennem livet, lidt ved siden af dig selv, og uanset, hvor mange venner du har, er det som om, du ikke føler dig forstået.
Føler du, at du støder ind i de samme problemer gang efter gang? Går du fra det ene forhold til det andet og tænker; Det er sidste gang jeg vil løbe ind i de problemer, og alligevel møder du næste gang det samme igen.
Går andre over dine grænser? Føler du dig udnyttet? Føler du, at du blot vil gøre det så godt du kan, og alligevel er der ingen, der påskønner dig? Tværtimod er dine omgivelser ligeglade og kræver blot mere af dig.
Møder du hele tiden mennesker som irriterer dig eller gør dig direkte vred med deres adfærd eller opførsel?
Føler du dig trist og energiforladt, og føler du at du hverken kan gøre fra eller til i dit liv omkring det du møder i din hverdag?
Den gode nyhed er at du kan ændre på alt dette. Løsningen er at finde hjem i dig selv, og finde din egen essens. Der hvor du hviler i dig selv, der hvor roen er. Der hvor du har dit balancepunkt. Der begynder du at finde energien og glæden i dig selv igen.
Vendepunktet er en beslutning om at jeg ikke vil dette mere. Jeg vil ikke være i hængedyndet længere. Jeg vil være fri, og føle mig glad og positiv.
Hvis jeg nu fortæller dig, at der findes an anden version af dig. En version, hvor du har fred og indre ro. Et sted, hvor du føler dig afbalanceret og til stede. Et sted, hvor du føler glæde og begejstring over livet og alt, hvad der følger med.
Hvad nu, hvis du kunne komme til et punkt i dit liv, hvor du ikke oplevede kriser på samme måde, men blot kunne konstatere, hvad der skete, uden at du lod dig vælte af det?